Rss

Vestbyen sikrer Århus arbejdskraft

Vestbyen har mange forskelige typer af alment boligbyggeri. Her Ryhaven med boliger i tæt-lav bebyggelse

Vestbyen, - det er der, man bor! Og det er der, man kan bo med en almindelig arbejdsindkomst.

Borgmester Nikolai Wammen glæder sig over Vestbyens udbud af mange og gode almene boliger: "Der er tale om moderne lejligheder, som er centralt placeret i forhold til byens mange tilbud, uddannelsesindtitutioner og arbejdspladser."

I København mangler overborgmester Ritt Bjerregaard boliger for at sikre byen den nødvendige arbejdskraft til en overkommelig boligydelse. I Århus sikrer Vestbyen boliger for mange til en pris, der kan betales af mennesker med helt almindelige indkomster.

Vestbyen – et aktiv for Århus
Vestbyens boliger ligger tæt på byens arbejdspladser. Det store udbud af almene boliger betyder boliger, du kan betale med en almindelig lønindtægt. De almene boliger stiger ikke som ejerboligerne i boligpris uden reel værditilvækst.

Vestbyen er en gevinst for Århus. Med sine almene boliger leverer Vestbyen arbejdskraft til erhvervslivet og den offentlige sektor i Århus.

Vestbyen er styrket som aktiv for Århus ved, at boligsøgende i arbejde har fået fortrinsret til boliger i Bispehaven, Herredsvang, Gellerupparken og Toveshøj.

Men det kræver ifølge Esben Trige med mange års erfaring i boligsocialt arbejde, at der kan tages sociale hensyn ved renoveringsprojekter for den gamle boligmasse i Midtbyen. Se artiklen om blandede beboergrupper og portrættet af Esben Trige.

Og det kræver, at de almene boligafdelinger kan få de midler, de har sparet op i Landsbyggefonden, når de har brug for dem. Se artiklen om Skovgårdsparkens problem med at få sine penge til nødvendige udbedringer.  

 

< Tilbage til nyheder