Styret – eller kombineret  – udlejning har ikke været ene om at give en mere blandet beboersammensætning i Bispehaven. Det vurderer forretningsfører Allan Søstrøm fra Boligselskabet Præstehaven, hvorunder Bispehaven med sine 874 boliger sorterer. 
Styret udlejning virker
Bispehaven har nu et år haft kombineret udlejning i en form, der betyder, at ingen på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse kan få tildelt ledige boliger.
Dermed ændres beboersammensætningen, og Allan Søstrøm oplever fra sit kontor i netop Bispehaven, at der er blevet mindre støj og mere ro i boligområdet.
Det er også, hvad han hører fra Bispehavens beboere.
 – men renovering og boligpriser tæller med
Ifølge Allan Søstrøm var ventetiden på en bolig i Bispehaven 4-5 måneder i 2002. Nu kan det vare 5-6 år at få bolig. Han understreger dog, at en stærkt medvirkende årsag er resultaterne af en renovering af Bispehaven påbegyndt i 2003. Og efter Allan Søstrøms opfattelse betyder priserne på ejerboliger, at unge familier med børn har fået øje på Bispehavens store lejligheder til en overkommelig pris.
”Vi har gjort mere for at fortælle om renoveringen end om den kombinerede udlejning,” oplyser Allan Søstrøm.    

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.