Rss

Skovgårdsparkens renovering syltes

Bægeret var ved at være fuldt for de talrige beboere, der var mødt op til beboermødet i Skovgårdsparken. Frustrationen over, at renovering og stærkt tiltrængt vedligeholdelse bare var blevet udskudt, var tydelig.

Afdelingsbestyrelsen har ventet og ventet, men ikke fået nogen afgørelse.
Sagen startede i sin tid med klager over kulde, træk og fugtproblemer, og en undersøgelse af betonen viste, at der var kuldebroer og betonskader.  Et renoveringsprojekt er blevet udarbejdet. For de lave blokkes vedkommende består projektet i hovedtræk af betonrenovering og forbedring af facaderne. Planen for de lave blokke var klar for to år siden og vil komme til at koste 110 mill. kr.  Hertil kommer så ydermere en renovering af højhuset til små 85 mill. kroner, og derved bliver sagen yderligere kompliceret. Det har ikke været let for Landsbyggefonden at håndtere sagen, da den har mistet de fleste af sine midler. Kommunen har krævet, at sagen om højhuset tages med, og det skal afgøres, om højhuset skal rives ned, og der skal opføres nyt i stedet. Nedrivning og genhusning af beboerne er faktisk billigst.

 På de offentlige møder omkring helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har afdelingsbestyrelsen vundet gehør for, at planerne ikke må komme til at gå ud over Skovgårdsparken. De kommer ikke til at koste Skovgårdsparken en krone. ”Skovgårdsparken kan reddes her og nu og er en attraktiv afdeling” lød det fra afdelingsbestyrelsen.

 Syltningen af renoveringen i to år fandt man særdeles urimelig. Og der blev spurgt, hvorfor der ikke renoveres her, inden narkomaner flytter ind. Boligforeningens direktør Torben Overgaard var rystet over, at renoveringen havde kunnet udskydes så længe og havde dårlig samvittighed over, det ikke havde været muligt at gøre noget. ”Der skal ske noget nu, ellers bliver det slum”, understregede han. ”Men regeringen har stjålet pengene i Landsbyggefonden

 

< Tilbage til nyheder