Rss

Etnisk-journalistisk højskolelinje

Et højskoleophold sætter spor.

Den multikulturelle journalistlinie starter på Krogerup Højskole i januar 2008.

"Vores ønske er at kunne sammensætte et hold med halvt af hver." siger Søren Lerche som er kursusansvarlig på Krogerup Højskole. På et liniehold er der normalt 7-15 deltagere og lige nu er der to tilmeldte med en anden etnisk baggrund end dansk.

Den multikulturelle journalistlinie er et nyt samarbejde mellem højskolen, Danmarks Journalist Højskole, Politiken, RUC og Syddansk Universitet. Samarbejdet indebærer bl.a. at fagpersoner fra de fra de forskellige steder vil deltage i undervisningen.

"Der er i medieverdenen og på journalistuddannelsen meget få med anden etnisk baggrund," siger Søren Lerche. Ideen er et gensidigt udbytte for alle parter. Linien kan bruges som forberedelse til optagelse på journalisthøjskolen.

Journalistlinien er en del at et længere højskoleophold og indeholder også undervisning i valgfrie højskolefag og en studietur udenfor Europa. Krogerup Højskole tilbyder desuden undervisning i dansk. Pris i alt: 31.000 kr. Men etniske minoriteter har gode chancer for at få en økonomisk friplads. Pengene kommer fra den såkaldte kommunepulje og er en del af Integrations- og Undervisningsministeriets støtte til højskolerne for at øge andelen af elever med anden etnisk baggrund.

"Den nemmeste vej til en økonomisk friplads er at kontakte højskolen og blive vejledt," siger Søren Lerche. I 2007 blev 37 ud af 50 økonomiske fripladser udnyttet.

Læs mere på http://krogerup-journalist.blogspot.com

eller kontakt kursusansvarlig Søren Lerche tlf. 4919 0380.

www.folkehoejskoler.dk under etniske minoriteter kan man læse hvem der har mulighed for at søge friplads.

< Tilbage til nyheder