Rss

20 års arbejde lykkes: endelig kulturhus

Håndværkerne er klar til rejsegilde 30. oktober.

Kulturhusets leder: Huset skal bruges i de fleste af døgnets timer.

Til februar kan alle ildsjæle og kaffetørstige beboere rykke ind i det 1500 kvadratmeter store byggeri.

Helt nyt er det ikke, idet der bygges på ydermurene på tidligere bibliotek og Klubtoteket. Nu bliver det dobbelt så stort.

For bydelens borgere har det været en sej march på 20 år at nå så langt. Ildsjæle og aktiviteter har holdt til på en mængde adresser, og for sjældent har de været i kontakt med hinanden.

Om tre måneder kan det hele samles i et hus, der naturligvis også vil blive præget af biblioteket.

Leder af huset, Susanne Bøgelund, forventer, at fra starten vil gennemsnitlig 40-50 mennesker have deres daglige gang i huset, og det er et tal, som kun kan gå opad:

”Huset skulle gerne udnyttes i de fleste af døgnets timer. Ikke kun af biblioteksbrugere og ildsjæle, men også af bydelens borgere i den udstrækning, aktiviteterne laver arrangementer for dem.

Husets faste aktiviteter bliver: bibliotek, beboercafe, tekstilværksted, brugskunstbutik, IT-aktiviteter (herunder borgerportalen) og rådgivning.
Der er rejsegilde på tirsdag d. 30. oktober, og der er taler af kulturrådmand Flemming Knudsen og af Erik Piilgaard, der repræsenterer bygherren. 

NB: Kulturhuset har ikke fået et nyt navn endnu – så hvis du har et godt forslag, så skriv til Susanne Bøgelund på sbj@aabnet.dk. Find også gerne på et nyt navn til cafeen, som i dag hedder Bentes Cafe.

< Tilbage til nyheder