Endnu ved Børn og Unge-forvaltningen ikke, hvor de enkelte lærere og pædagoger på Nordgårdskolen og Frydenlundskolen skal flytte hen. Men sikkert er det, at de ikke fyres.
“For der er jo stadig det samme antal børn, der skal undervises og have et fritidstilbud. Grundtanken er, at lærene og pædagogerne følger med deres klasser og børn til den skole, børnene placeres på,” siger personalechef Lars Riise til Århus Stiftstidende.
Inden skolerne begynder at planlægge næste skoleår – det starter tidligt i 2008 – vil personalet til de enkelte skoler være udpeget. De fortsætter på de luknings-bestemte skoler indtil sommerferien, men er med i planlægningen på deres kommende arbejdspladser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.