Rss

Ny dialog om børn og unge

De unge skal være en del af fællesskabet, stod der i en af de mange forventninger, som blev formuleret i foråret. Men hvordan ser initiativet så ud?

I foråret var rigtig mange mennesker involveret i at tænke højt om skoletilbud, daginstitutioner, forventninger til børn, unge og deres forældre - og meget mere. Det handlede om gentænkning af tilbuddene til børne og unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær.

Og nu skal de til det igen! På torsdag er foreninger, forældre, ansatte og andre interesserede inviteret til et nyt møde, som igen foregår i Tovshøjskolens kantine. Mødet er fra kl. 18-21.

"Gør vi det godt nok i Gellerup og Toveshøj?" Sådan spurgte Stine Fiedler Røge, da hun holdt et lille oplæg på Samvirkets møde i sidste uge.

Siden april har kommunens Børn og Unge-forvaltning arbejdet med de mange input, der kom frem i forårets proces. Der blev talt om, hvor udfordringerne ligger, og hvilke forventninger deltagerne stiller til børn og unge.

"Nu går vi så småt i gang med at formulere initiativer, og derfor ønsker vi en ny dialog med jer," sagde hun på mødet.

Byrådet har eftert den første dialog udpeget disse fem temaer, der skal arbejdes med:

  • Ambitioner og forventninger til børnene og de unge
  • Tidlig og rettidig indsats og helhedssyn på børnene og de unge
  • Familien / forældrene
  • Sprog
  • Fællesskaber / medborgerskab

Efter mødet på torsdag vil initiativerne blive beskrevet, og cirka maj går de i høringsfase, og derefter som en indstilling til byrådet.

< Tilbage til nyheder