Brigitte Christensen, den kunstneriske leder for den netop afsluttede festival Eutopia i Gellerup, er overvældet over den store opbakning festivalen mødte.
”Vi har været spændte på, hvor mange mennesker, der ville besøge festivalen. Det er første gang, at Gellerup er vært for så stor en event, og med den seneste tids uroligheder vidste vi ikke, hvad vi kunne forvente. Derfor er vi meget glade for, at så mange mennesker har besøgt festivalen og oplevet, hvilket fantastisk sted Gellerup er,” fortæller hun.
Billede fra forestillingen Kosmos, foto: Per Ryolf
Mere end 5000 mennesker valgte at besøge festivalen, der strakte sig fra onsdag til søndag i sidste uge, og de besøgende kunne boltre sig i kunstneriske tilbud, der inkluderede dans, musik fra sækkepiber, musik fra trommer, musik fra Tim Christensen, skuespil fra Thure Lindhardt, samtaler mellem forskellige kulturpersonligheder og cirkus.
Pia Katballe, der var en del af den organisatoriske og administrative ledelse af festivalen, fortæller til Århus Stiftstidende at hun snakkede med folk fra Åbyhøj, København og Randers, og de oplevede altså et Gellerup der står i kontrast til det billede, som folk har fra medierne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.