Gellerupparkens forårsmøde kredsede både om nutiden, men i særdeleshed også om fremtiden. Rene Skau Björnsson dirigerede det langvarige møde, som havde deltagelse fra 126 lejligheder, og mange var ordene, der blev sagt – helt frem til afslutningen af mødet lidt i midnat.

Youssef Abdul Kader var i sin formandsberetning inde på helhedsplanens mange projekter og glædede sig til virkningerne. Han nævnte eksempelvis Rumstationen, som er en genbrugsstation, hvor beboerne involveres i at sortere og genanvende affald og brugte ting – og det er et projekt, som giver mulighed for lokale jobs.

Indskrivning til beboermødet. 

Næstformand Abdinasir Jama Mohamed tog sig af de boligsociale tiltag og sagde, at den kommende boligsociale helhedsplan vil formulere projekter, som beboerne vil få gavn af – de vil være med til at bryde den sociale arv og fokusere på uddannelse og beskæftigelse. Foreningernes Hus bliver også et element i næste plan, understregede han.

Overskud kunne have været større
Administrationschef Susanne Witting kunne i sin gennemgang af 2016-regnskabet konstatere, at der både har været flere udgifter og indtægter end budgetteret. Tilsammen giver det et lille overskud på små 100.000 kr.

Det kunne have været større, hvis der ikke havde været så mange problemer med skraldesuget, som nogen har misbrugt til at komme helt forkert affald i. Affaldssuget kører i øvrigt uden problemer nu – efter mange måneders oprensning og renovering, sagde Youssef. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.