Gellerupparkens ekstraordinære beboermøde mandag aften foregik i god ro og orden.
Mødet, der blev holdt i GLOBUS1, blev gennemført efter bogen med overholdelse af alle de beboerdemokratiske spilleregler.

Det skete oven på det ordinære afdelingsmøde tirsdag den 16. april, der blev suspenderet, efter at der var opstået tumult under mødet.

De fremmødte beboere ved mandagens møde repræsenterede 84 lejemål, og de kunne enstemmigt godkende bestyrelsens beretning. Derefter fortsatte dagsorden videre til punktet med valg af seks medlemmer til afdelingsbestyrelsen, der i alt består 13 medlemmer.
Efter at der var blevet talt stemme, kunne det offentliggøres, at nyvalgt til afdelingsbestyrelsen er Faisal Mohamed og Ali Mirza Ali. Mens der var genvalg til Youssef Abdul Khader, Ali Khalil, Nezar Ajjawi og Jamal Mohammad. Førstesuppleant blev Helle Hansen efterfulgt af Amal Mohamed Moalin og Mohammad Edwan.

Bytten rundt
Tirsdag aften holdt Gellerupparkens afdelingsbestyrelse konstituerende møde.
Her blev tidligere næstformand Abdinasir Jama enstemmigt valgt til formand. Han tager over efter Youssef Abdul Kader, der ikke kan få arbejdslivet til at hænge sammen med de mange opgaver, der følger med formandsposten. Youssef blev i stedet udnævnt til næstformand for bestyrelsen, som derudover konstituerede medlemmerne til en lang række interne udvalg samt fik udpeget repræsentanter til forskellige arbejdsgrupper og andre bestyrelser, hvor Gellerupparken er repræsenteret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.