Rss

Bydelsmødre i Gellerup dybt berørte over regeringsudspil

Bydelsmødrene diskuterede regeringens ghettoudspil. Foto: Lars Christensen

Det er dag 2 efter regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund”, der har fået stor medieopmærksomhed de sidste par dage. Hos Bydelsmødrene i Gellerup var det såkaldte ghetto-udspil også det store samtaleemne, da de mødtes fredag.

Dybt berørte fortæller flere kvinder med urolig stemme om deres tanker og følelser oven på regeringens ghetto-udspil. Flere ryster og bliver kede af det. Nogle kigger ned i jorden. ”Jeg er så trist over udviklingen her i Danmark, at jeg ikke kan sige noget”, siger én stille.

Hver fredag mødes Bydelsmødrene i Gellerup i beboerhuset Yggdrasil for at høre om aktuelle emner og temaer i samfundsdebatten. Denne fredag var det naturligvis regerings-udspillet, der stod på dagsordenen. De fleste kendte oplægget i detaljer og var klar til at deltage i diskussionen. Rigtig mange var stærkt følelsesmæssigt berørt:

”Jeg blev faktisk rigtig ked af det. Jeg synes virkelig, det er et skridt i den forkerte retning. Vi er på vej til at skabe andenrangs borgere i Danmark. Det er virkelig ærgerligt, at vi bevæger os den vej, og jeg synes det er dybt uretfærdigt, at man på den måde gør forskel på mennesker, afhængig af hvor man bor”, siger Uzma Latif.

”Den negative omtale virker meget demotiverende. Det handler om, at vi som muslimer oplever, at vi er andenrangs borgere. Hvad tænker de unge, der nu skal i gang med en uddannelse? Hvad skal motivere dem til at gå i gang? Vil de nogensinde blive accepteret som ligeværdige”, spørger hun. En anden siger:

”Jeg synes, vores regering skal lytte til borgerne. Lad os leve sammen, i stedet for, at det skal være dem og os. Jeg synes ikke, man på den måde skal bestemme, hvor og hvordan vi skal bo”.

Børn har godt af at komme i vuggestue
Vi taler om de praktiske konsekvenser af udspillet. Blandt andet vil regeringen have indført obligatorisk indskrivning af børn fra udsatte boligområder i vuggestue, når de fylder ét år, hvis de ikke allerede er indskrevet.

”Jeg er tilhænger af, at børn kommer i institution og møder andre børn, men jeg ønsker ikke, at mit barn skal begynde i vuggestue så tidligt. Børn skal opleve deres mors kærlighed så længe som muligt, og min datter skal først i vuggestue, når jeg som mor føler mig tryg ved at sende hende ud i verden. Jeg kan ikke se, at regeringen skal bestemme, hvornår det er”, siger Shukri Abdulle.

”Jeg kan godt se fordele ved at sende børn tidligt af sted i vuggestue. Jo tidligere, man kommer ud blandt andre børn, jo nemmere lærer man dansk. Og vi vil jo alle det bedste for vores børn. Det her handler mere om den måde, forslaget bliver præsenteret på. Det er ikke rigtigt at tvinge det igennem”, siger hun.

I gruppen af bydelsmødre er der meget forskellige holdninger til, hvornår de har været klar til at sende deres børn i daginstitution. Nogle har haft deres børn i vuggestue, fra de var 10 måneder, og har været glade for det, mens andre synes, det er for tidligt.

Flere understreger samtidig, at det naturligvis også har at gøre med den livssituation, man er i. Hvis man har arbejde, er man tvunget til at få barnet passet, men hvis man af forskellige grunde er hjemme, er det oplagt at vente, til barnet er lidt ældre.

”Vi ved jo også, at mange daginstitutioner har lav bemanding og er vildt pressede. Så det er naturligvis ikke noget stort ønske hos forældrene at sende deres børn derhen, hvis de har tiden til at passe dem”, siger Uzma Latif.

Sprogtest lægger pres på børnene
Et andet af regeringens forslag er at indføre obligatorisk sprogtest af børn i 0. klasse, når flere end 30% af klassens elever kommer fra udsatte boligområder. Hvis man ikke klarer testen, skal man gå 0. klasse om.

Bydelsmødrene er vant til, at deres børn bliver sprogtestet og oplever ikke det nye forslag som banebrydende nyt.

”Vi er vant til det, og vi kan som forældre sagtens klare det. Men det er synd for børnene. Det nye forslag lægger et ekstra pres på de børn, som så igen skal testes efter 0. klasse: De går et helt år i 0. klasse og udvikler venskaber med klassekammeraterne og er alligevel lidt usikre på, om de måske skal gå om - og derfor placeres i en ny klasse efter sommerferien.”

”Forældre har ansvar for deres børn”
Når det gælder bekæmpelse af kriminalitet og styrkelse af trygheden i boligområderne, ønsker regeringen blandt andet at gøre det lettere at sætte hele familier ud af boligen, hvis medlemmer af husstanden begår kriminalitet. Heller ikke det element er helt nyt for beboerne i Gellerup.

Blandt bydelsmødrene er der delte meninger om forslaget. Flere er tilhængere af at straffe de familier hårdt, hvor børnene har begået noget kriminelt, mens andre ikke ser det som løsningen på problemet.

”Jeg ved godt, at min mening ikke er populær blandt alle, men jeg synes, man som forældre har et ansvar for sine børn, lige fra de er helt små, og hvem de omgås og alt det der. Det er godt, man kan komme til at stå til regnskab, hvis de begår ulovligheder. Det er et signal til de andre beboere om, at der bliver handlet på det, hvis de begår alvorlig kriminalitet”, siger Kaltuma Guraa. Uzma Latif er ikke helt enig:

”Selvfølgelig skal der skrides ind over for bundkriminelle familier. Men man kan sagtens opleve forældre, som er virkelig opmærksomme på deres børn, som så alligevel havner i en forkert gruppe og kommer ud i ulovligheder. Så straffer man både den unge og forældrene – men man flytter ofte bare problemet et andet sted hen. Man burde prøve at finde en mere varig løsning på problemet”, siger hun.

Flere nævner, at nogle familier i området har oplevet, at de uden held har søgt om hjælp, når et af børnene har været på vej ud i problemer. I de tilfælde vil kravet om at blive sat ud af lejligheden være urimeligt, siger de.

”Vi skal huske, at ingen forældre håber, at deres børn skal blive kriminelle”, afrunder Saoussanne El-Abbas debatten.

< Tilbage til nyheder