Rss

Sankthans uden heks

Brandvæsenet har i år udstedt forbud mod sankthans-bål på grund af brandfare. Så med bålforbud fik heksen flyveforbud og i Toveshøj lod vi heksen få et velfortjent hvil.

Som vi plejer holdt afdelingen bål med snobrød i den store bålhytte.  Vinden var lidt drilsk og det var lidt småkøligt men der dykkede en ca. 150 børn og voksne både fra Toveshøj og Gellerupparken.
Der var snobrød, pølse, ketchup og saftevand til alle medens Café Perlen serverede kaffe og kage til de voksne.

Til dagens snobrød blev der brugt alt i alt 15 kg mel til det, vi i Toveshøj har døbt ”snobrødsræs”,  fordi vi elsker at lave snobrød til enhver lejlighed. Tre timer gik hurtigt og nogle børn var endog oppe på at lave tre- fire snobrød, hvor de på samme tid hjælp de små med at få lavet deres brød. Som et barn sagde: "det er en kunst af lave snobrød, så de ikke bliver sort som kul."


Snobrød er altid populære og flere børn fik mere end et.


Denne sankthans var afdelingens sidste måske for et år eller to på selve plænen midt i Toveshøj fordi de er så småt er gået i gang med en bypark, som skal gå igennem området. Afldelingen vil lede efter alternativer og holde liv i traditionen, om at holde Sankt hans og få sendt heksen af sted noget som mange børn ser frem til hvert år.

Tak til alle som kom og hjalp og for en hyggelig aften.

Afdelingsbestyrelsen i Toveshøj

Fester og socialt samvær
< Tilbage til nyheder