Rss

Afdelingsmøde i Gellerupparken blev suspenderet

Dette punkt nåede afdelingsmødet i Gellerupparken ikke til i går. Arkivbillede

Afdelingsmødet i Gellerupparken, der blandt andet skulle have valgt ny afdelingsbestyrelse, blev i går suspenderet uden resultat.

Mødet blev holdt i et andet lokale end normalt, med en dårligere lyd, og kombineret med et lydanlæg der ikke virkede bidrog det til en uheldig start.

Der blev skaffet et andet lydanlæg og mødet gik i gang, men der var udbredt uro fra salen og efter en time var formandens beretning ikke afsluttet.

En gæst udefra ville gerne have taleret, men blev afvist. Han blev voldsom og måtte fjernes fra mødet.

På det tidspunkt besluttede dirigenten at suspendere mødet.

Et nyt møde bliver afholdt inden 1. maj. Der bliver sendt ny indkaldelse til beboerne i Gellerupparken.

< Tilbage til nyheder