Rss

OPDATERET: Skraldesug åbent igen i Gellerupparken og Toveshøj

Skraldesuget kan ikke benyttes i Gellerupparken og Toveshøj foreløbigt

Opdatering: Skraldesuget er åbent igen pr. 11. april.

Skraldesuget i Gellerupparken og Toveshøj er lukket på ubestemt tid.

Det skriver Anett Sällsäter Christiansen, formand for afdelingsbestyrelsen på Toveshøj, i et opslag i Facebookgruppen "Toveshøjs beboere" her til aften.

"Der er desværre blevet gravet nogle ledninger/rør over til skraldesuget. Det betyder at suget er stoppet i både afd 4 og 5" skriver Anett i opslaget, der også skriver at der er ved at blive sat containere op.

Anett Sällsäter Christiansens opslag på Facebook. Screenshot.

Containere i stedet for skraldesug blev beboerne meget bekendt med sidste sommer, hvor skraldesuget var nede i en lang periode på grund af hærværk.

Anett Sällsäter Christiansen slutter med at skrive at hun vil holde beboerne orienteret, og det vil gellerup.nu også.

< Tilbage til nyheder