Beboerne i Gellerupparken skal næste år betale akkurat det samme i husleje, som de betaler nu. Sådan ser administrationens budget ud for afdeling 4, og det er positivt i forhold til de tidligere år, hvor huslejen er steget, ofte ret mærkbart.
På afdelingsmødet, som netop er blevet udskudt til 29. september, skal de fremmødte beboere vedtage et budget, men da det ser lyst ud i forhold til huslejen, så vil det nok gå ret nemt.
Bag det runde ”O” gemmer der sig naturligvis en række svingninger i udgifter og indtægter. Næste år bliver det første år, hvor antallet af lejligheder i Gellerupparken falder med 192 – så mange lejligheder er der i de tre blokke, der rives ned på Bentesvej. Det giver knap 11 mio. kr. mindre i huslejeindtægter. Men driftsudgifterne falder jo også, eksempelvis renholdelse og vedligeholdelse.
Alt i alt betyder det, at indtægter og udgifter falder lige meget, så det ikke bliver nødvendigt at hæve huslejen 1. januar 2015.
Blå blokke og ungdomsbydel
Og så skal der stemmes om, hvorvidt de to blokke, der udpeget til ungdomsboliger, Bentesvej 1-11 og Lottesvej 10-16, skal omdannes til ungdomsboliger, eller om de skal rives ned og bygges op som nye ungdomsboliger, og igangsættelsen af en renovering af boligerne samt salg af en blok til ejerlejligheder.

Der udsendes skriftlig indkaldelse med budget og forslagene om ungdombydelen mv. til alle beboere senest en uge før mødet holdes.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.