Vær med til at vise Gellerups kultur

Publiceret 16.02.12 kl. 15:39 af

Signe Nydam

Sidste år var det arrangementet I Love Gellerup, som viste Gellerups kultur, og i år skal den vises til Aarhus festuge.

Sidste år var det arrangementet I Love Gellerup, som viste Gellerups kultur, og i år skal den vises til Aarhus festuge.

Janne Grøntved Larsen fra Gellerup Højskole er med til at skabe "sprækker".

Janne Grøntved Larsen fra Gellerup Højskole er med til at skabe "sprækker".

”Lad os vise hvad Gellerup kan” Sådan lyder invitationen fra Gellerup Højskole og Globus1 til et idemøde 28. februar. Til Aarhus festuge 2012 ønsker disse to, at de kulturelle foreninger og beboere i Gellerup og Toveshøj skal skabe noget herude, så folk fra hele byen kan få en oplevelse her.

Det skal være en dag med store udendørs ”kulturelle markedspladser” som præsenterer dans, musik, mad, parkour og ellers alt, hvad de forskellige foreninger kan komme i tanke om. En af initiativtagerne fra Gellerup Højskole, Janne Grøntved, forestiller sig et optog, hvor man går ned gennem vejene, og bliver mødt af en masse forskellige indslag.

There is a crack in everything, that’s where the light comes in
Mødet, hvor disse tanker og ideer skal udfoldes, holdes tirsdag d. 28. februar kl. 16.00 på Globus1. På dette møde skal ideen ”There is a crack in everything, that’s where the lights come in” præsenteres som et lokalt arrangement under festugen. Denne ide skal de forskellige foreninger og beboere, så være med til at udvikle og udfolde gennem deres egne gode ideer.

Initiativtagerne bag dette arrangement ønsker at få vist det store kulturelle potentiale, der er i Gellerup/Toveshøj, og præsentere Gellerup som et attraktivt kulturområde. De ønsker også, at skabe fællesoplevelser for børn, unge og voksne i Aarhus og Gellerup.

Der er allerede nu etableret et samarbejde med flere forskellige foreninger i Aarhus, men på mødet d. 28. er det foreninger og beboere i Gellerup/Toveshøj, de ønsker at høre fra. 


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer. Du kan nå at skrive den første.

Kommentér

Bemærk: Alle felter skal udfyldes!
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.