Toushøjskolen får ekstra million

Publiceret 05.11.11 kl. 06:37 af

 

Tovshøjskolen har en høj andel af tosprogede elever - og blev tidligere i år hædret for at være god til at forbedre elevernes falige niveau set i forhold til den "socioøkonomiske" status, som det hedder.

Tovshøjskolen har en høj andel af tosprogede elever - og blev tidligere i år hædret for at være god til at forbedre elevernes faglige niveau set i forhold til den "socioøkonomiske" status, som det hedder. (arkivfoto fra juniorjournalistik-projektet)

Helt overraskende for skolen selv er Tovshøjskolen kommet på finansloven. Sammen med 13 andre skoler har den fået penge til at løfte det faglige niveau for. Indtil videre er det forslaget til finansloven, der afsætter pengene, så intet er sikkert, før et flertal i Folketinget vedtager en finanslov.

"Jeg har først fået at vide i dag, at vi får en ekstra million kroner om året. Det er derfor for tidligt at sige, hvordan vi vil bruge pengene, og om det betyder flere ansættelser. Men det er fint, at vi som skole får mulighed for at blive dygtigere til det, vi gør," sagde skoleinspektør Jesper Lund Madsen til Stiften.dk fredag.

Før sommerferien fik de tre skoler at vide af den tidligere undervisningsminster Troels Lund Poulsen (V), at de kunne søge om tilskud. 

Tre millioner i alt
Skolen vil få en million om året i tre år. Det samme vil i øvrigt Ellekærskolen og Skjoldhøjskolen. Et af kriterierne er, at det er skoler med mindst 40 procent tosprogede elever, hvor der samtidig er særlige udfordringer med de faglige niveauer.

På Stiften.dk kommenterer det nyvalgte Aarhus-folketingsmedlem Jens Joel (S) udspillet:

"I Aarhus har vi en række skoler med særlige udfordringer - blandt andet der hvor andelen af tosprogede er meget høj. Nu får de skoler ekstra midler til at løfte den indsats, der er helt nødvendig. Set fra min stol er det på høje tid, at man anerkender det enorme indsats der ydes. De skoler fortjener både ros og kontante håndsrækninger," siger Jens Joel.


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer. Du kan nå at skrive den første.

Kommentér

Bemærk: Alle felter skal udfyldes!
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.